Hælspore behandling

Brian Skaarup

Brian Skaarup

Ortopædisk skomagermester

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Her får du en artikel, som handler om hælspore. Artiklen er skrevet af vores ortopædiske fodspecialister. Du kan bla. læse hvad en hælspore er og hvordan du behandler den.

    Vi tilbyder dig også en gratis fodanalyse, hvor du får en personlig og professionel rådgivning omkring dine fødder.

    Få en gratis fodanalyse

    Hvad er en hælspore?

    Grundet vores nye livsstil er hælspore blevet en folkesygdom. Og hælspore rammer en bred del af befolkningen: Kontormanden, der sidder for meget, spiser for dårlig kost og dyrker for lidt motion. Men også sportskvinden, der dyrker sport i timevis på ugentlig basis i rå mængder, har risiko for at døje med hælspore. Og at døje med hælspore er absolut ikke for sjov. Det kan i værste og yderste tilfælde resultere i sygmelding fra dit arbejde, markant forringet livskvalitet og være invaliderende.

    Ved sportsaktivitet er det hyppigst, at der opleves hælspore ved de sportsgrene, som har et højt niveau af enten hop eller løb; fx fodbold, håndbold mm. Ydermere ses skaden i de fleste tilfælde ved personer, som er fyldt 40 år. Dog kan skaden ramme de fleste aldre – specielt hvis den enkelte døjer med hul- eller platfod.

    En hælspore kommer snigende. Og den starter som en betændelse i din hulfodsscene – det er den sene, som løber under din fod fra din hæl til dine tæer. Behandler du ikke denne betændelse, vil den gå over og blive til en hælspore.

    At du får betændelse i første omgang kan have mange årsager. Det er oftest det, som kaldes platfod. Og platfod er, når svangen i din fod er faldet sammen. En anden årsag kan være, at dit bækken er skæv. Det betyder, at din ene hofte står bagud. På den måde får du et funktionelt kort ben, og det øger presset på dit knæ og svang i foden. Det er en overset – men meget vigtig – årsag til, at du får hælspore.

    Og platfod er en udbredt sygdom. Faktisk så udbredt, at den kan betegnes som en folkesygdom. Den er skyld i mange problemer – fodens svang har en afgørende funktion for din krop: Nemlig at være stødabsorberende. Det kan sammenlignes lidt med en bil: Virker støddæmperne ikke, vil din

    bil hurtigt rasle fra hinanden i stumper og stykker, samt resultere i en utrolig ubehagelig køretur. Og præcis det samme vil gøre sig gældende for din krop.

    Årsager til hælspore

    Som tidligere nævnt, kan hælspore have mange årsager. Nogle af dem kan være:

    • At du løber i en sko med dårlig stødabsorption.
    • En markant og pludselig ændring i den belastning, som du pålægger din fod: Fx hvis du pludselig begynder at løbe utrolig meget og ikke er vant til at løbe.
    • Overvægt, hvilket belaster din hæl ekstra meget.
    • Stive baglårsmuskler, som medfører et øget træk på hælbenet. Det øget belastningen af din fodsseneplade, hvilket betyder, at foden nemmere bliver beskadiget.
    • Fejlstilling i din fod; fx overpronering, hul- eller platfod.

    Træning kan afhjælpe hælspore

    Et studie fra Aarhus Universitet har vist noget opsigtsvækkende: Én enkelt øvelse, som du laver hver anden dag i tre måneder, kan hjælpe dig med at lindre smerterne ved hælspore.

    Øvelsen er super simpel, og den kan foretages på en kantsten på vejen eller på et trappetrin i huset. Du skal:

    • Stille dig på ydersiden af kanten, så du kun rører med den forreste del af din fod.
    • Holde fast og holde balancen, fordi du skal stå på et ben.
    • Få din hæl ned mod gulvet og strække og derefter stille dig på tæer med din fod. Hold dig stående på tæer i to sekunder og sænk derefter langsomt foden igen. Dette gøres 12 gang på hver fod á 3 gange hver anden dag i tre måneder; altså 36 gentagelser på hver fod.

    Vi skal gøre opmærksomme på, at dette indlæg er skrevet af vores ortopædiske fodspecialister. Vi anbefaler, at du opsøger os, som kan give dig rådgivning og behandling ud fra din konkrete situation.

    Behandling af hælspore

    En vigtig del af din hælspore-behandling er indlægssåler og hælsporeindlæg. Dem, som du lægger i bunden af dine sko. Dog er disse hælsporeindlæg og indlægssåler sjældent i stand til at klare behandlingen på egen hånd. Derfor anbefaler vi dig et behandlingsbeløb, som består af flere ting. Vi anbefaler:

    • Stabiliserende optapning.
    • K4-laser
    • Schockwave terapi.
    • Fascitis plantaris-strømper, som du også sover med.
    • Kineso-taping, som skal afspænde din læg og svang.
    • Et stort indtag af C-vitaminer på omkring 1.500 mg. dagligt, eftersom det opbygger kollagen.
    • Spascuprell, som er en homøoptaisk afspændingskur.
    • Øvelser og gængesko, som vil aflaste trækket i dine sener.
    • Cryo-terapi, som er en isbehandling
    • Fodmanipulation.

    “Du skal huske på, at det tager lige så lang tid at behandle din hælspore, som du har haft den – derfor bør du søge behandling hurtigst muligt.”

    Der findes også mere drastiske metoder at behandle din hælspore på. Det kan fx være en operation. Og det kan også være binyrebarkinsprøjtninger, som mange dog fraråder, før de andre metoder er forsøget. Også en operation er en drastisk behandling, som du skal være uhyre opmærksom på: Der udstedes nemlig ingen garanti for, at dine hælsporer fjernes for altid. Det kan godt være, at de nuværende symptomer fjernes. Men hvis dine hælsporer skyldes en forkert og fejlagtig fodstilling, vil du sandsynligvis blot få en ny hælspore på et senere tidspunkt.

    Sådan kan du selv behandle hælspore

    Det er en god idé at sætte behandlingen ind tidligt, hvis du får hælsporer. Og ydermere kan det være en god idé at forebygge.

    Sådan kan du selv forebygge eller afhjælpe problemet:

    • Brug sko – især løbesko – med god stødabsorption.
    • Undgå helst overvægt og derved øget belastning på dine hæle.
    • Stræk dine baglårsmuskler og lægge ud, når du har været ude og løbe eller gå lange ture.
    • Sørg for, at du varmer ordentlig op, før du begynder at løbe.
    • Vælg sko, som passer din fod og samtidig støtter godt op omkring din hæl.
    • Udskift dine løbesko med et passende mellemrum, så du bibeholder en god stødabsorption.
    • Løb gradvist længere ture – lad være med pludselig at fordoble din sædvanlige løbedistance.

    Tag kontakt til Senzone, hvis du oplever fejlstillinger i din fod, for at få udarbejdet
    nogle indlægssåler eller hælsporeindlæg, som er skræddersyet til din fod. Det kan gøre en stor forskel og støtter din fod:
    Det kan hjælpe, uanset om du har hul- eller platfod, under- eller overpronation.

    Massagebolde

    199 kr.

    De to bløde massagebolde fra Senzone øger din blodcirkulation ved brug og frigiver dermed affaldsstoffer i kroppen. Du får to bolde til kun 199 kr. Med fri fragt og hurtig levering.

    Træningselastikker

    225 kr.

    Du får tre elastikker i forskellig hårdhed. En let, en mellem og en hård. Disse elastikker er god til udstrækning af foden. Se i vores guide, hvordan du kan bruge dem.

    Læs mere om fødderne