Smerter og gener i fødderne på grund af ligtorne og hård hud er meget almindelige. Næsten en fjerdedel af alle danskere oplever gener og symptomer i løbet af deres voksne liv. Heldigvis kan ligtorne og hård hud ofte afhjælpes eller behandles.
En ligtorn er en samling hård hud. Når huden på foden bliver udsat for tryk eller friktion fra eksempelvis fodtøj, danner kroppen hård hud for at beskytte de underliggende knoglestrukturer. Hård hud er i sig selv en naturlig, sund proces, men det kan blive smertefuldt og problematisk, hvis der dannes for meget hård hud, eller hvis huden udvikler en ligtorn.
Hvis foden påføres stort pres eller meget friktion på et lille område, vil huden danne hornstof. Hvis trykket fortsætter, samles hornstoffet til en lille hård klump. Klumpen føles som torn, når man går på den, eller når pres fra fodtøj klemmer den.
Ligtorne kan også udvikles på hænderne.
Hvordan genkender man en ligtorn?
Hvis man trykker på en ligtorn, vil man opleve en smerte. En ligtorn kan fremstå klar, gennemsigtig og voksagtige. Den vil optræde som en hård kerne i et område af øm, fortykket hud.
Det er mest almindeligt at få ligtorne på områder, hvor fødderne udsættes for pres fra fodtøj, eller hvor knoglerne ligger lige under huden. Det kan være under forfoden, oversiden af tæerne eller på hælen. En ligtorn vil ofte medføre ubehag og smerte. I værste fald kan det udvikle sig til sår og betændelsestilstande i foden.
Årsager til ligtorne
Den individuelle fysiologi betyder noget for, hvor stor risiko man har for at udvikle ligtorne. Hvis man har overliggende tæer eller mere fremstående knogler, er risikoen for at udvikle ligtorne højere.
Ligtorne kan ramme alle. Problemer opstår ofte, hvis man har sko, der ikke passer. Det kan være sko, der er ukomfortable og klemmer. Problemer med ligtorne kan også stamme fra en søm i sokken, der irriterer huden.
Flere kvinder end mænd har problemer med ligtorne. Det skyldes, at flere kvinder går i smalle og ukomfortable sko. Når man bliver ældre, øges risikoen for at blive ramt af ligtorne, og der ses flere og mere alvorlige problemer hos diabetespatienter. Hvis man er diabetespatient eller har dårligt blodomløb i fødderne, skal man være ekstra opmærksom på problemer med ligtorne.
Behandling af ligtorne
Det vigtigste for behandling af ligtorne er at fjerne det pres, der generer foden til at skabe hård hud. En fodteraupeut kan lave en individuel vurdering af dit specifikke behov. En fodteraupeut kan også skære ligtornen af og derved afhjælpe noget af presset på området og mindske generne.
I tilbagevendende og meget alvorlige tilfælde kan der være behov for et kirurgisk indgreb. En kirurg vil fjerne den underliggende knogle, der gør at huden bliver trykket.
Ofte kan problemer med ligtorne formindskes og forebygges med bedre fodtøj og indlæg, der trykaflaster de problematiske områder.
Book en gratis fodanalyse
Dine fødder er din krops fundament, som bærer dig hver eneste dag. Men hvornår har du sidst fået tjekket dine fødder?
- 3D Scanning af fødderne
- Personlig rådgivning
- Ganganalyse
Fjern årsagen til ligtorne
Det er vigtigt ikke kun at fokusere på at fjerne ligtornen, man skal fokusere på at fjerne årsagen til problemet. Hvis man fjerner ligtornen og ikke skifter fodtøj eller får indlæg, vil problemet vende tilbage.
Hvis ligtornen er på fodsålen, kan den ofte afhjælpes med indlægssåler. Den mest effektive behandling er en indlægssål, der er lavet efter af din fod. Den vil kunne afhjælpe dit personlige problem. En fodterapeut kan vejlede i forhold til køb af velegnede sko og indlægssåler.
Hvis man har problemer med ligtorne, kan plastre lindre. Et ligtorneplaster skaber et bakteriefrit miljø, der sikrer, at der ikke går betændelse i ligtornen. Ligtorneplaster trykaflaster området, og indeholder en gele der blødgør huden. Et plaster kan være effektiv smertelindring.
Forebyggelse af ligtorne
Den allerbedste forebyggelse er godt fodtøj og hensigtsmæssige indlæg i skoene. I mange tilfælde vil det fjerne det tryk og friktion mod huden, der er årsag til problemet, men der er også andre ting, du kan gøre derhjemme, der kan lindre dine smerte og mindske problemet.
Når man i første omgang oplever, at huden bliver generet eller at skoen gnaver, så er det en god idé at bruge et aflastende plaster.
Hvis der allerede er dannet hård hud, så er det vigtigt, at man holder huden blød og smidig. Brug en fed fugtighedscreme på fødderne eller tag lune fodbade. Massage af fødder og tæer med olie kan virke smertelindrende og holde huden fugtig og blød.
Hold den hårde hud nede
Når huden er blødgjort, er det godt at fjerne den opbyggede hårde hud. Hvis der er tale om et tyndt lag hård hud, kan det eksfolieres væk. Man kan eksfoliere huden med pimpsten eller eksfolierende hudprodukter.
Hvis der er opbygget et tykt lag hård hud, kan det være nødvendigt, at du skærer eller høvler huden væk. Man skal passe på, at man ikke kommer til at skære så dybt, at man kommer til at bløde, fordi det vil skabe en risiko for infektion i såret.