> Gigt i fødderne

Gigt i fødderne

Går du rundt med smerter i fødderne og føler dig tynget af det, så skal du vide, at du ikke er alene. Smerter i fødderne er nemlig en meget almindelig lidelse, og rigtig mange danskere...

Picture of Brian Skaarup
Brian Skaarup

Ortopædiske skomagermester

Gigt i fødderne

Indholdsfortegnelse

Går du rundt med smerter i fødderne og føler dig tynget af det, så skal du vide, at du ikke er alene. Smerter i fødderne er nemlig en meget almindelig lidelse, og rigtig mange danskere går hver dag rundt med smerter i fødderne uden at vide hvorfor, og hvad disse smerter kommer af. Faktisk er det utrolig almindeligt at have ondt i fødderne, men det gør det jo ikke mindre smertefuldt og forstyrrende for din hverdag. Problemet er, at rigtig mange danskere ikke ved hvad de skal gøre ved disse smerter, og derfor vælger de at overse dem og leve med smerterne.

Men det er en rigtig problematisk vej at vælge, da det kan være meget afgørende for dit velbefindende og for dit helbred generelt, hvis du går rundt med smerter i fødderne uden at gøre noget ved det og uden at få det undersøgt og behandlet. Derfor kan du her læse mere om en af de hyppigste årsager til smerter i fødderne og finde ud af, hvad du kan gøre ved det.

Gigt og ondt i fødderne

En meget hyppig årsag til smerter i fødderne er gigt i fødder og tæer. Gigt kan komme i to former, henholdsvis som både slidgigt og leddegigt. Gigt kan komme i fødderne på helt samme måde, som det kan forekomme i resten af kroppen. Gigt opdages ofte ved, at der er kroniske smerter i fødderne, både ved bevægelse men ofte oplever folk med gigt i fødderne også at have smerter ved ændring i temperatur. Især kolde temperaturer kan være meget smertefulde i forbindelse med gigt i kroppen, og dette gælder også for gigt i fødderne. Gigt kan vise sig på mange forskellige måder. Ofte opleves gigt i starten som en nedsat funktion og bevægelighed i foden. Det vil sige, at du kan opleve at dine fødder føles tunge og trætte, og at du ikke kan bøje og bevæge dem, som du plejer at kunne.

Derudover kan gigt ofte forårsage knyster på fødder og tæer og give fejlstilling af tæerne og gigtknuder. Ofte ses også problemer som ligtorne, nedgroede negle og dertil også fortykkede negle på tæerne. Dette er alle sammen lidelser og smerter, som kan være svære at skille fra hinanden, og disse symptomer behøver ikke at betyde, at man har gigt i fødderne. Derfor kan det ofte være problematisk at diagnosticere gigt i fødderne, da de mange lidelser også kan opstå af andre grunde

Hvorfor får man gigt i fødderne?

De to former for gigt som før blev nævnt, kommer af forskellige årsager. Der er altså forskel på, om du har slidgigt eller leddegigt. Leddegigt er en sygdom der kommer fordi kroppens egne hvide blodlegemer, angriber kroppens ledhinder. Dette er et kemisk angreb, der sker inde kroppen, og dette angreb er mere voldsomt end ved slidgigt. Leddegigt opstår ved at der gnaves af leddets kanter og hjørner. Også leddets brusk og knogler fortyndes eller helt forsvinder. Dette bevirker, at slimhinderne i leddene vokser sig større og hæver. Dette er også grunden til, at det ved slemme tilfælde af leddegigt, giver utroligt ømme led.

Slidgigt opstår over et længerevarende kemisk angreb indefra, som ikke er lige så voldsomt som ved leddegigt. Dog sker angrebet af knogler og led indefra knoglen og leddet, og derfor vil der opstå hævelse i led og knogler, som vil give forstørrede eller ekstra knoglemasse, som kan kendes ved at være stenhårdt som ekstra knoglemasse.

Begge gigtformer opstår altså gennem angreb af knogler og led fra kroppens egne hvide blodlegemer, og kan derfor være meget svære at komme i forkøbet. Der er dog nogle behandlingsformer, som kan være med til at udbedre smerterne i fødderne og gøre hverdagen lettere.

Book en gratis fodanalyse

Dine fødder er din krops fundament, som bærer dig hver eneste dag. Men hvornår har du sidst fået tjekket dine fødder?

Hvordan behandler man gigt i fødderne?

Den vigtigste form for behandling af gigt i fødderne er at få bevæget leddene godt igennem. Dette gælder som for alle form af gigt ligegyldigt placering på kroppen. Det skyldes, at bevægelse af leddene er med til at stabilisere leddene og gøre dem stærkere. Det kan nemlig være med til at opretholde funktionen i leddene, og motionen kan faktisk i sig selv virke smertestillende. Derudover benyttes almindelige smertestillende piller som ipren og panodil til behandling af gigtsmerter, da det er den mest uskadelige form for smertestillende. Dog vil disse smertestillende, i sig selv, ikke kunne fjerne smerter, som opstår på grund af gigt, og derfor skal der ofte en direkte gigtbehandling til, som skal ordineres af egen læge. Disse behandlingsformer kan være med til at holde gigten i bero og gøre det muligt for dig at leve et normalt liv, hvor smerterne ikke er overdøvende.

Behandlinger mod gigt i fødderne med indlægssåler

En meget anerkendt metode til at afhjælpe gigt i fødderne er at sørge for at have det rigtige fodtøj. Da fødderne er den kropsdel der tager imod mest belastning i løbet af en dag, er det meget vigtigt at behandle sine fødder ordentligt, således at ens smerter ikke bliver forværrede. Hos Senzone laves personlige indlægssåler, som kan være med til at gøre smerterne i fødderne meget mindre. Det skyldes, at Senzones personlige indlægssåler er med til at aflaste fødderne fra noget af den daglige vægt og belastning, som de udsættes for. Hos Senzone foretages en 3D scanning af dine fødder, så sålerne bliver tilpasset præcis til dine fødder. På den måde kan sålen aflaste dine fødder der, hvor der er allermest brug for det. Med sålerne vil du opleve en aflastning af dine fødderne, som kan være med til at lindre mange af dine gigt smerter og eventuelt også andre fodproblemer, som du måtte have.

SPAR OP TIL 50% PÅ SKO

Kom forbi og gør et kup på vores fantastiske sko-udsalg! Vi har alt fra sko og støvler til sandaler og meget mere, og du kan spare op til hele 50%! 😍